Marts ´25
Her er listen over de 10 mest magtfulde i dansk kulturliv
Hvis vi virkelig vil forstå, hvem der har magten i dansk kulturliv, må vi se på, hvem der omsætter deres position til reel indflydelse og ikke bare, hvem der sidder hvor. En kortlægning af formelle netværk som den, CBS-forskeren Christoff Houmann Ellersgaard publicerede i begyndelsen af året giver ikke et retvisende billede af magtfordelingen i dansk kulturliv. Derfor har jeg lavet et alternativ til den liste. Men før du når til listen, så tag lige med til debat en sommeraften på Mors.
Der gik et sus igennem de omkring 100 mennesker, der var samlet til en af Kulturmødets debatter på Mors sidste sommer. Det var nu ikke ordfejden på scenen, der var årsagen til suset. Det var derimod den afsløring, som debattens moderator gjorde, da hun fortalte, at hun havde set listen over hvem, der er de mest magtfulde i dansk kulturliv. Blikkene søgte rundt – i panelet og i publikum, for var vi i rum med nogle fra kulturens absolutte elite?
Listen havde moderator smugkigget på over skulderen af dens ophavsmand, lektor ved CBS, Christoph Houman Ellersgaard. Vi fik det første udtræk præsenteret den aften, og selvom listen senere er blevet justeret, er billedet stort set det samme: Toppen af dansk kulturliv består af mennesker, som er forbundet via formelle netværk til andre med lige så stærke formelle forbindelser i kulturlivet.
Men er afdækning af formelle netværk den rigtige metode at bruge, hvis ærindet er at få overblik over, hvem der har magten i kulturlivet?
Jeg skal spare dig for både metodeanalyse og læsning af resten af denne kommentar ved blot at skrive nej. Men hvis du er blevet nysgerrig, så bliv alligevel hængende her.
Først et par tips til dig, som har en våd drøm om at optræde på listen:
Du skal sikre dig en af de 60 pladser i Dansk Kulturinstituts repræsentantskab, så er du nærmest selvskrevet. Hele fem af de 50 på listen er opført med en plads i det repræsentantskab som eneste post. Du kan også gå målrettet efter en bestyrelsespost på Herregårdsmuseet Gammel Estrup. Eller tiltuske dig en plads i bogpanelets følgegruppe. Alle disse poster er katapultsæder direkte ind i kulturens elite.
Men betyder det så, at du automatisk bliver magtfuld, hvis du kommer til at sidde på en af de stole?
Svaret er indlysende nej. Havde forskeren i stedet afdækket, hvilke relationer til andre brancher, kulturens magthavere er i besiddelse af, og hvordan de relationer omsættes i handlinger til gavn for kulturlivet, ville listen havde været langt mere retvisende. Havde forskeren baseret sin undersøgelse på en antagelse af, at pengestrømme og politisk indflydelse udgør kernen i kulturens magtbastioner, havde han nok fået et svar, som var en del tættere på en virkelighed, de af os, der kender branchen godt, bedre ville kunne genkende.
Tillad mig et par eksempler. Listens nr. 17, Marianne Bedsted Andersen, optræder qua sine bestyrelsesposter på Aros og Musikkens Hus i Aalborg. Men i al respekt for de to institutioner, så ville jeg dog mene, at Bedsted Andersens fireårige udpegning som bestyrelsesleder (afgået ved udgangen af 2024) for DR burde tælle bare lidt. Da listen blev udarbejdet, var nr. 45, Christine Buhl Andersen, bestyrelsesleder for Ny Carlsberg Fonden – en af de mest toneangivende kunstfonde i landet. Men Buhl Andersen adgang til listen er hendes plads i Kulturens Genstartsteam og Aftagerpanelet for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. På plads nr. 41 finder vi socialdemokraternes mangeårige kulturord- og bannerfører Mogens Jensen. Men på listen står han kun opført qua sine bestyrelsesposter i Folketeatret, Sagnlandet Lejre og Historisk-Arkæologisk Forsknings- og formidlingscenter. Bare for at nævne nogle få.
Hvem mangler?
Indlysende savner vi dem, det hele handler om; de udøvende kunstnere. Hvis listen overhovedet skal give mening for andre end CBS-forskeren selv, må vi, der arbejder som rammeskabere omkring kunsten, se listen som et giga wakeup-call, ikke mindst hvis vi sidder i en af de styrelser, departementer, kommuner og andre organisationer, som har udpegningsret til repræsentantskaber og bestyrelser. Sørg dog for at få nogle kunstnere med om magtbordet.
Og hvad med dem, der formidler kunst og kultur? Hvor er de toneangivende kulturjournalister, der en gang imellem sætter agendaen for, hvad vi diskuterer, fordi de i deres arbejde afdækker forhold, offentligheden har krav på at kende til? Og hvor er fondsdirektørerne, som gennem fondsbevillinger sikrer, at der findes et rigt og facetteret kulturliv, som har mulighed for udvikling og eksperimenter? Hvor er festivaldirektørerne, som skaber begivenheder, der trækker mange tusinde mennesker til kulturoplevelser og debat? Og hvor er kunstformidlerne og -underviserne, som har fremtiden - vores børn og unge - i hænderne, når de underviser og formidler?
Men når jeg nu tillader mig at kritisere Christoph Houman Ellersgaards liste, så er det vel kun rimeligt, at jeg giver et modbud. Så her følger min liste over de 10 mest magtfulde i kulturlivet – i uprioriteret rækkefølge. Listen er selvfølgelig udarbejdet ud fra en opfattelse af, at magt først er interessant, når den omsættes til handling.
Brian Mikkelsen – direktør Dansk Erhverv. Til trods for, at det efterhånden er 17 år siden, Mikkelsen forlod kulturministerkontoret, har kulturen stadig hans bevågenhed. DE er i dag den organisatoriske ramme omkring mange kulturinstitutioner, og DE spiller en proaktiv rolle i kulturdebatten med løbende indspark og konkrete forslag. Når Mikkelsen og DE taler om kultur, bliver der lyttet.
Frank Rechendorff og Mads Lebech – direktør for hhv. Augustinus Fonden og A.P. Møller Fonden – de to fondsdirektører må tage hinanden i hånden og deles om en plads. Deres betydning for kulturen er stor, ikke bare fordi de deler mange penge ud, men også fordi begge fonde under de to direktørers ledelse har udviklet sig markant og er gået modige veje til stor gavn for udvikling og eksperimenter i kulturområdet.
Caspar Ryttergaard – direktør for Kulturmødet på Mors. Ryttergaard overtog roret på Mors i 2024 og satte sig tungt i stolen med et imponerende program, hvor der både var plads til kritisk debat, drilleri og sjov. Det lover godt for fremtiden, og Ryttergaard har som direktør magten til at sætte retning for, hvilke temaer, der fylder i kulturlivet.
Rektorerne på de kunstneriske uddannelser – må deles om en plads. Ingen nævnt, ingen glemt, men posterne som øverste ansvarlige for uddannelse af de kommende aktører i alle kunstarter, er både tunge og magtfulde, fordi rektorerne sætter retningen og forvalter rammerne for fremtidens kunstnere.
Christian Have – strategisk direktør i Have Kommunikation & PR, sidder og har i årtier siddet i en lang række kulturbestyrelser. Har et vidt forgrenet netværk i både det politiske liv og alle dele af kulturbranchen – og er ikke bange for at bruge det til at igangsætte både priser til kulturen, seminarer og konferencer. Nok det menneske, der over længst tid har haft størst indflydelse på dansk kulturliv.
Astrid la Cour – direktør SMK, bestyrelsesmedlem i Kunsthal Spritten og Museum Odense. Positionen som direktør for landets nationalgalleri er i sig selv magtfuld og giver mulighed for at knytte relationer til erhvervsliv, fonde og politik. For nu slet ikke at nævne magten til at give kunstnere mulighed for at få udstillet og indkøbt deres værker til SMK.
Mette Davidsen Nielsen – kulturredaktør Politiken. Som en af de få landsdækkende aviser, der fortsat prioriterer kulturstoffet højt, er posten som kulturredaktør pakket med magt. Under Davidsen Nielsens ledelse har avisen afdækket så vigtige historier som Det kongelige Teaters behandling af balletbørn og overgreb i DRs pigekor.
Ulla Tofte – direktør Frederiksborg Slot, næstformand Visit Denmark, bestyrelsesmedlem Københavns Universitet, tidl. bestyrelsesmedlem Dansk Erhverv og Aalborg Universitet. Positionen som direktør for slottet i Hillerød kommer med en tæt forbindelse til Carlsberg Fondet, men Toftes cv er tæt besat med imponerende tillidshverv i magtfulde organisationer igennem mange år. Den slags poster bestrider man ikke uden at skabe magtfulde relationer.
Tine Fischer – direktør for Filminstituttet, grundlægger af CPH:DOX, tidl. rektor for Filmskolen. Stærkt netværk i både filmbranchen, tilstødende kunstneriske brancher og dansk erhvervsliv. Positionen på Filminstituttet er indlysende magtfuld, fordi instituttet forvalter filmstøttemidler, men Fischer er også en dygtig netværker, der omsætter sine relationer til konkrete projekter.
Kasper Holten – teaterchef Det kongelige Teater. Som det er tilfældet med direktøren for SMK er positionen som chef for nationalscenen en, som kommer med magt. Magt til at sætte retning for et kunstnerisk repertoire inden for både skuespil, ballet og opera og selvfølgelig også med naturlig kontakt til toneangivende fonde og virksomheder med interesse i kultur.
Endelig er det værd at huske, at også alle vi, der bare bruger kulturen, også har magt. Hver gang vi køber billetter til koncerter, teaterforestillinger, museer, byvandringer, talks, foredrag og oplæsninger, bøger, lytter til musik, ser film, lytter til radio, podcasts eller tænder for tv-dramatik er det et valg, vi træffer. Uden os – ikke ret meget kultur. Vi kan stemme med fødderne og flytte vores forbrug – den magt vejer tungt, og det ved alle, der driver kulturinstitutioner eller har et kulturprodukt, der skal sælges.